Kurser omkring stress, trivsel og mental robusthed
Kurser giver stor effekt
Kurser er en effektiv metode til at formidle grundig viden om stress, trivsel eller mental robusthed.
På vores kurser fordrer vi forståelsen af teoretisk stof ved at dele den over tid og tillade refleksion mellem mødegange. Herved opnås en dybere forståelse for de grundlæggende teoretiske kendsgerninger og der skabes en solid base for at forstå de mere komplekse elementer af, hvordan vi alle reagerer både forskelligt og ens på stress og på trivselsfremmende tiltag.
Der opnås desuden en akkumuleret effekt og forståelse idet stoffet bundfældes og der er mulighed for at arbejde med opgaver og afprøve teorierne mellem mødegange. Vi samler hver gang op på og implementerer viden om erfaringerne undervejs.
Vores undervisning og materiale er baseret på den nyeste, videnskabelige forskningsresultater indenfor branchen. Dette gælder både det teoretiske materiale og de opgaver der stilles. Opgaverne er nøje udvalgt med vægt på forskningsmæssig belæg på deres effektivitet og en grundig afprøvning.
Både stress og trivsel er stærkt individuelle tilstande og der er forskel på, hvordan vi reagerer på de forskellige opgaver. Vores opgaver er derfor udvalgt som en kombination, der skal tilgodese og ramme de forskellige personligheds typer.
Alt det praktiske:
Vi har afholdt en lang række af både generelle og skræddersyede kurser omkring henholdsvis stress, trivsel og mental sundhed og robusthed.
Vores typiske kursus struktur består af 6-8 mødegange af ca. 2 timers varighed (incl. pause) med én – eller maksimalt to – ugers mellemrum, da indlæring og læring er optimal i dette interval. Efter ønske tilbyder vi opfølgning og erfarings udveksling ca. tre måneder efter afslutning.
Såfremt I foretrækker det og har lokaler, kommer vi gerne ud til jer til hver mødegane. Alternativt gennemføres kurset i et af vores lokaler og vi har adgang til en del lejede lokaler på forskellige lokationer på Sjælland.